Jozefine :

“Hey, vil du ikke med til gospel og se hvad det er for noget?”
“Jo, det vil jeg da gerne”

Og så blev det tjekket ud! Det fangede mig på et splitsekund, og jeg har næsten været med siden dag 1 af korets eksistens. Jeg har ind imellem boet i fjerntliggende byer, så der har jeg ikke haft mulighed for at være med, men hver tirsdag sad jeg og havde det største savn! Så hver gang er jeg endt med at komme tilbage til faxe og til koret, for det er simpelthen bare det fedeste!

Marianne :

Jeg startede i Faxe Gospel for ca 2 år siden.
Jeg havde aldrig gået til nogen form for kor tidligere. Min opstart var på baggrund af en Gospel workshop på Kultunariet i Haslev. Det gav mig gåsehud når de 3 stemmer sang sammen i hver deres toneleje (sopran, alt og tenor). Jeg tilmeldte mig kort efter til Faxe Gospel, da jeg helst ville synge i en kirke, hvor akustikken er fantastisk. Det er et skønt kor, med en masse søde mennesker, der alle elsker at synge, og den fælles interesse har skabt et helt unikt sammenhold.
Dertil skal lige nævnes vores sprudlende korleder samt vores dygtige pianist. De to personligheder er helt klart med til at skabe de perfekte rammer, når de hver tirsdag med entusiasme og højt humør dirigerer hele holdet.

Yasmilah :

Jeg troede, at jeg vidste hvad gospel er, og at det ikke var noget for mig.

Heldigvis deltog jeg i en workshop med Laura fra X-factor, som åbnede mine øjne.
Jeg tror egentlig ikke på gud, og havde aldrig troet, at jeg ville synge om ham. Men Line´s måde at sætte sangene op på, og hendes skønne væsen
gør, at jeg tæller ned til hver tirsdag.
Jeg har fundet et unikt sammenhold her, og nu slipper de ikke for mig. Jeg skal bæres ud herfra laughing

Ditte:

Jeg er helt ny i koret og har kun været med i en sæson. Det er helt fantastisk at være med i koret og som ny føler man sig virkelig velkommen. Vi har et godt sammenhold og der er plads til alle vores forskelligheder. At synge gospel giver en helt utrolig energi, varme og glæde. ♥️

Jannie :

Gospel gir glæde og latter styrker fælles ånd og er ren meditation og opladning af batterier 🎶

Mette :

Jeg startede for 3 1/2 år siden. Efter noget sygdom mødte jeg en af vores skønne tenorer på et genoptræningshold, hun foreslog Faxe gospel, og jeg tænkte, hvis jeg skal “nå” at begynde at synge, er det vist nu. Og det har jeg ikke fortrudt, jeg kommer hver uge og nyder det i fulde drag.

Arne :

Jeg synger gospel, fordi det fylder mig med glæde, og det er sundt for mig at føle samhørighed og ved vore koncerter at kunne gi’ vores publikum en super positiv oplevelse, så også de går hjem med en fornemmelse af glæde og overskud. ❤️